“Vi, min søster og jeg, fik akut brug for ekstra hænder til vores forældre på plejecenter ifbm at vores 83-årige mor blev alvorligt syg. Efter en meget kritisk uge på hospitalet, hvor vi var sikre på, at vi ville miste hende, blev hun sendt retur til plejecentret, hvor forholdende på ingen måde var optimale for en tæt på terminal patient, der samtidig bor sammen med sin demente ægtefælle. Vi så os nødsaget til at hente ekstra hjælp til pleje og omsorg og valgte Private Nurse. Deres indsats var guld værd. De 2 sygeplejersker der nøje blev udvalgt til at tage sig af dem, gjorde en uvurderlig forskel. Satte ind på kritiske områder i pleje, stabilisering og rehabilitering, effektivt og omsorgsfuldt i professionelt og respektfuldt samarbejde med det faste personale på plejecentret.
Det gjorde både vores forældre og de pårørende helt anderledes trygge, i en periode hvor vi ikke vidste hvad vej det ville gå og hvor egne kræfter, overskud og tid ikke slog til.
Fleksibilitet, beredvillighed, opfindsomhed og det ægte engagement var helt afgørende faktorer og har medvirket til at vores mors kritiske tilstand vendte. Hun kom ud af sengen, og går nu rundt som før hun blev syg, med nyt mod på livet. Så på vegne af hele familien, en stor tak til Private Nurse for deres afgørende indsats.”
Heidi, datter til klient i Hillerød