Genoptræning

Privat genoptræning og rehabilitering

Fysisk aktivitet har en positiv indvirkning på adskillige biologiske processer, og er derfor uden sammenligning et af de bedste midler mod sundhedsmæssige udfordringer af både fysisk og psykisk karakter. Om man netop er blevet opereret, har været igennem et længere indlæggelsesforløb eller er udfordret psykisk, viser forskning og erfaring at frisk luft og daglig træning giver øget appetit, livsglæde, bedre søvnmønster og selvfølelse.

Hos Private Nurse er vores mål ikke at træne vores klienter op til at løbe et maraton, men at opnå velvære, bibeholde muskelmasse, genvinde selvtilliden og opnå en naturlig træthed. Hos Private Nurse er den daglige træning en del af vores omsorgsbehandling og sygepleje.

We take care of people

Genoptræning efter 
operation/indlæggelse

Private Nurse samarbejde med nogle af landets dygtigste udekørende fysioterapeuter. Sammen står vi klar til at tilbyde dig hjælp til genoptræning efter du er blevet opereret. Som nyopereret vil du ofte blive sendt hjem 1-2 døgn efter din operation med en genoptræningsplan, samt et tilbud om kommunal genoptræning.

Hos Private Nurse mener vi at genoptræning tilpasset dine vante rammer er det bedste udgangspunkt for et succesfuldt resultat. Vores dedikerede fysioterapeuter kommer til dig samme dag du udskrives, og sammen gennemgår I den allerede udleverede genoptræningsplan, og/eller udarbejder en ny. Herefter hjælper din private sygeplejersker dig med at udfører øvelserne, gerne flere gange om dagen.

Mange klienter har de første uger behov for hjælp til daglig træning. Herefter nogle gange om ugen. Træningen foregår med en autoriseret sygeplejerske hjemme hos dig, i dine vante og trygge omgivelser. Vi synes dette er det allerbedste for at gøre din træning så relevant som muligt.

Privat genoptræning

Nyopereret

Som nyopereret kan mange være i tvivl om hvad de må, når de kommer hjem fra hospitalet. Dette kan skabe usikkerhed, ligesom det at være alene kan føles utrygt. Private Nurse tilpasser de sygeplejefaglige indsatser ud fra dine behov. Typisk vil du efter en operation have behov for hjælp til personlig pleje, mobilisering, sårpleje, smertelindring, skift af forbindinger, støtte og omsorg til natten. Herefter til fjernelse af sting/agraffer.

Private Nurse støtter dig i den genoptræningsplan du har med fra udskrivelsen, eller vi udarbejder en i tæt samarbejde med en af vores dygtige fysioterapeuter og altid med behandlingsansvarlige læge inde over forløbet. Sammen skræddersyr vi et genoptræningsforløb, der giver dig den tryghed og omsorg du har brug for i din nye hverdag.

Privat genoptræning og rehabilitering

Hjemme igen

Det kan være svært at komme hjem efter en operation. Nogle patienter oplever at have smerter og føler sig usikre på hvad de må tage af smertestillende medicin, om de bløder for meget med mere. Private Nurse er behjælpelig med at planlægge din hjemkomst, og vi er hos dig i det omfang du måtte have behov. Vi besøger dig nogle dage inden du skal opereres, og herefter samme dag du kommer hjem fra hospitalet. Vi agerer også gerne bisidder under din udskrivelse. På denne måde bliver vi dine ekstra ører, så du sikrer dig at få al den vigtige information med hjem.

De første døgn efter en operation kan du være udfordret, og have svært ved at klare dagligdagsrutiner såsom bad, madlavning, træning, indkøb med mere. Her stiller vi en fast sygeplejerske til rådighed for dig. Efter nogle uger skal sting/clips/agraffer fjernes, hvilket vi sørger for hjemme hos dig. Dermed spares du for en tidskrævende tur til hospital eller egen læge. Private Nurse renser, vasker, plejer og skifter forbinding. Vi hjælper dig med råd og vejledning omkring mobilisering og smertebehandling i tæt samarbejde med den behandlingsansvarlige læge. Du bestemmer selv om du har behov for tilstedeværelsen af en sygeplejerske i nogle timer om dagen eller hele døgnet. Private Nurses sygeplejersker tilpasser sig løbende dine behov.

Få privat genoptræning i eget hjem

Vi har fået pæne ord med på vejen

  • “Kære PrivateNurse og hele teamet,

    Mange tak for at træde til i en akut og meget kritisk situation for min mor og for hele vores familie. Jeres professionalisme og pleje/omsogn var fantastisk og meget kompetent.

    De varmeste anbefalinger herfra.”

    – Frederik –
  • “I forbindelse med forskellige, svære komplikationer, efter min mor blev hofteopereret, fik vi tilknyttet Johanne som privat sygeplerske. Johanne fik styr på den omfattende medicinering og ikke mindst smertelindring, og min mor fik tillid til Johanne allerede efter første besøg. Den professionelle hjælp som Johanne har ydet, hendes omsorg og generelle sympatiske væsen har betydet rigtig meget for min mor og resten af familien, i en vanskelig tid. Tusind tak for dig, Johanne.”

    – Marc –
  • “Efter vores fars død var det svært for vores mor at være meget alene, og vi kunne ikke selv dække besøg hos hende hver dag. Derfor var det en god støtte at Private Nurse med meget kort varsel kunne hjælpe med 2-3 ugentlige besøg hos vores mor i et par måneder.

    Hyggelige besøg med snak og små gåture var med til gradvist at hjælpe hende videre i den første svære tid”.

    – Gitte, datter til klient i Holte –
  • “Vi, min søster og jeg, fik akut brug for ekstra hænder til vores forældre på plejecenter ifbm at vores 83-årige mor blev alvorligt syg. Efter en meget kritisk uge på hospitalet, hvor vi var sikre på, at vi ville miste hende, blev hun sendt retur til plejecentret, hvor forholdende på ingen måde var optimale for en tæt på terminal patient, der samtidig bor sammen med sin demente ægtefælle. Vi så os nødsaget til at hente ekstra hjælp til pleje og omsorg og valgte Private Nurse. Deres indsats var guld værd...

    De 2 sygeplejersker der nøje blev udvalgt til at tage sig af dem, gjorde en uvurderlig forskel. Satte ind på kritiske områder i pleje, stabilisering og rehabilitering, effektivt og omsorgsfuldt i professionelt og respektfuldt samarbejde med det faste personale på plejecentret.

    Det gjorde både vores forældre og de pårørende helt anderledes trygge, i en periode hvor vi ikke vidste hvad vej det ville gå og hvor egne kræfter, overskud og tid ikke slog til.

    Fleksibilitet, beredvillighed, opfindsomhed og det ægte engagement var helt afgørende faktorer og har medvirket til at vores mors kritiske tilstand vendte. Hun kom ud af sengen, og går nu rundt som før hun blev syg, med nyt mod på livet. Så på vegne af hele familien, en stor tak til Private Nurse for deres afgørende indsats.”

    – Heidi, datter til klient i Holte –

Vil du i kontakt med os?

Ring eller skriv til os, så vender vi hurtigst muligt tilbage til dig, og gør alt hvad vi kan for at hjælpe.

stps
Dansk Erhverv
Kontakt

Private Nurse ApS

Lottenborgvej 24,
2800 Kgs. Lyngby

info@privatenurse.dk
+45 31 580 140

CVR: DK42468983
Privatlivs- & cookiepolitik

© 2023 Private Nurse ApS

Følg os her