Få privat ældrepleje

Privat ældrepleje

Få en stabil hverdag med omsorgsfuld ældrepleje

Hos Private Nurse har vi forståelse for, at det er svært at flytte fra ens trygge og vante rammer. Vores sygeplejersker tilbyder privat ældrepleje, så dette ikke bliver nødvendigt.

Vi forstår, at den offentlige ældrepleje ikke altid kan give den ekstra omsorg og nærvær, som du fortjener. Vores sygeplejersker er nærværende og dedikerede og kan hjælpe dig til en mere stabil hverdag. Selvbestemmelse og menneskelig omsorg i trygge rammer er for os vigtige omdrejningspunkter for en værdig ældrepleje. Hos Private Nurse skal du ikke passe ind i bestemte kasser og rammer, som vi har defineret. Derimod tilpasser vi os dine behov og ønsker.

Vi tilbyder en bred vifte af sygeplejefaglige ydelser, herunder daglig pleje, medicinhåndtering, sårpleje, rehabilitering og meget mere – alt sammen med udgangspunkt i det sygeplejefaglige skøn.

We take care of people

Æstetikken i sygeplejen

Hos Private Nurse arbejder vi med omgivelser om stemninger omkring vores klienter. Det gør, fordi vi tror på, at vi kan stemme sindet af med de lyde, dufte og farver, som vi mener, påvirker et menneskes velbefindende.

Vi forsøger ad denne vej at skabe et fundament for følelser som velvære og balance.

Nogle klienter er så syge, at de er afhængige af, at andre skaber denne behagelige, rolige og helende atmosfære omkring dem.

Hos Private Nurse kalder vi dette fænomen at arbejde med æstetikken i sygeplejen.

Alle vores medarbejdere er dansk autoriseret sygeplejersker og arbejder tæt sammen med dig og dine pårørende for at skræddersy et plejetilbud. Udgangspunktet er altid det samme – nemlig det enkelte menneske.

Private Nurse hjælper i forbindelse med:

Privat ældrepleje

Omsorgsfulde og nærværende sygeplejersker

Som fagpersoner og mennesker, er det vores vigtigste opgave, at sætte os ind i dine behov og livsvilkår, så du får den bedst mulige ældrepleje. Hos Private Nurse ser vi os selv som din professionelle pårørende, og vores sygeplejersker er både omsorgsfulde, empatiske og nærværende.

Hos Private Nurse vælger vi vores sygeplejersker ud fra deres menneskelige egenskaber såvel som deres faglige kompetencer. Det betyder noget for os, at du føler dig tryg og godt tilpas i selskab med dine sygeplejersker.

Du vil få et fast team, så du bliver mødt af velkendte ansigter ved hvert besøg.

Værdig, privat ældrepleje i eget hjem
We take care of people

Vores værdier ved privat ældrepleje

En værdig alderdom bør indeholde muligheden for selvindflydelse på sit eget liv. Vores ældrepleje tager udgangspunkt i dine ønsker samt behov, og vi sørger dermed for at planlægge vores besøg, så de passer ind i din hverdag.

Vores kerneværdier er ro, medfølelse, æstetik og åndelig omsorg, og vores plejeforløb tager udgangspunkt i netop dette.

Det kan vi bl.a. hjælpe med:

  • Tryghedsbesøg
  • Agere sundhedsfaglig tovholder og koordinator
  • Ledsagelse til lægesamtaler
  • Medicinhåndtering
  • Sårpleje
  • Madlavning.

Har du spørgsmål til privat ældrepleje?

Hvis du eller en af ​​dine kære er interesseret i at vide mere om vores private ældrepleje, er du/I velkommen til at kontakte os.

Du har mulighed for at ringe på 31 580 140, sende en mail til info@privatenurse.dk eller udfylde vores kontaktformular. Vi glæder os til at høre fra dig.

Omsorgsbehandling

Private Nurse tilbyder omsorgsbehandling til ældre, der har brug for ekstra støtte i deres dagligdag. Vores dygtige og dedikerede sygeplejersker yder omsorg og støtte med udgangspunkt i den enkeltes behov. Et af vores vigtigste arbejdsredskaber, når vi arbejder med omsorgsbehandling, er vores faglige skøn. Vi arbejder med vores sanser og ud fra, hvad vi kan se, høre, mærke og dufte og på baggrund af disse, træffer vi de bedste beslutninger. Dette er det sygeplejefaglige skøn.

Vi forstår vigtigheden af at føle sig godt tilpas i eget hjem. Derfor arbejder vi tæt sammen med vores patienter og deres pårørende for at skræddersy en plan for omsorgsbehandling, der passer til dine behov og ønsker.

We take care of people

Støtte i hverdagen

Som ældre kan man have brug for hjælp i hverdagen til både praktiske gøremål og generel støtte. Vores sygeplejersker kan hjælpe med personlig pleje, medicinhåndtering og anden praktisk hjælp.

Vores sygeplejersker sørger også for at yde social støtte og sætter sig ind i dine livsvilkår. Vi bestræber os på at skabe tryghed i din hverdag, og at du føler dig mødt og set.

Vi kan også assistere dig ved læge- og hospitalsbesøg, ligesom vi kan agere støtte ved sociale aktiviteter som museumsbesøg eller andre arrangementer. Skal du ud at rejse og ønsker støtte hertil, tilbyder vi også rejseledsagelse, hvor vi hjælper i det omfang, du ønsker.

Vi har fået pæne ord med på vejen

  • “Kære PrivateNurse og hele teamet,

    Mange tak for at træde til i en akut og meget kritisk situation for min mor og for hele vores familie. Jeres professionalisme og pleje/omsogn var fantastisk og meget kompetent.

    De varmeste anbefalinger herfra.”

    – Frederik –
  • “I forbindelse med forskellige, svære komplikationer, efter min mor blev hofteopereret, fik vi tilknyttet Johanne som privat sygeplerske. Johanne fik styr på den omfattende medicinering og ikke mindst smertelindring, og min mor fik tillid til Johanne allerede efter første besøg. Den professionelle hjælp som Johanne har ydet, hendes omsorg og generelle sympatiske væsen har betydet rigtig meget for min mor og resten af familien, i en vanskelig tid. Tusind tak for dig, Johanne.”

    – Marc –
  • “Efter vores fars død var det svært for vores mor at være meget alene, og vi kunne ikke selv dække besøg hos hende hver dag. Derfor var det en god støtte at Private Nurse med meget kort varsel kunne hjælpe med 2-3 ugentlige besøg hos vores mor i et par måneder.

    Hyggelige besøg med snak og små gåture var med til gradvist at hjælpe hende videre i den første svære tid”.

    – Gitte, datter til klient i Holte –
  • “Vi, min søster og jeg, fik akut brug for ekstra hænder til vores forældre på plejecenter ifbm at vores 83-årige mor blev alvorligt syg. Efter en meget kritisk uge på hospitalet, hvor vi var sikre på, at vi ville miste hende, blev hun sendt retur til plejecentret, hvor forholdende på ingen måde var optimale for en tæt på terminal patient, der samtidig bor sammen med sin demente ægtefælle. Vi så os nødsaget til at hente ekstra hjælp til pleje og omsorg og valgte Private Nurse. Deres indsats var guld værd...

    De 2 sygeplejersker der nøje blev udvalgt til at tage sig af dem, gjorde en uvurderlig forskel. Satte ind på kritiske områder i pleje, stabilisering og rehabilitering, effektivt og omsorgsfuldt i professionelt og respektfuldt samarbejde med det faste personale på plejecentret.

    Det gjorde både vores forældre og de pårørende helt anderledes trygge, i en periode hvor vi ikke vidste hvad vej det ville gå og hvor egne kræfter, overskud og tid ikke slog til.

    Fleksibilitet, beredvillighed, opfindsomhed og det ægte engagement var helt afgørende faktorer og har medvirket til at vores mors kritiske tilstand vendte. Hun kom ud af sengen, og går nu rundt som før hun blev syg, med nyt mod på livet. Så på vegne af hele familien, en stor tak til Private Nurse for deres afgørende indsats.”

    – Heidi, datter til klient i Holte –

Brochure om os

Vil du læse mere om hvad Private Nurse kan tilbyde, så læs vores brochure online her.

Læs her

Please wait while flipbook is loading. For more related info, FAQs and issues please refer to DearFlip WordPress Flipbook Plugin Help documentation.

Læs her

Please wait while flipbook is loading. For more related info, FAQs and issues please refer to DearFlip WordPress Flipbook Plugin Help documentation.

Vil du i kontakt med os?

Ring eller skriv til os, så vender vi hurtigst muligt tilbage til dig, og gør alt hvad vi kan for at hjælpe.

stps
Dansk Erhverv
Kontakt

Private Nurse ApS

Lottenborgvej 24,
2800 Kgs. Lyngby

info@privatenurse.dk
+45 31 580 140

CVR: DK42468983
Privatlivs- & cookiepolitik

© 2023 Private Nurse ApS

Følg os her