
Demenspleje
Når omsorg er den bedste medicin
Demens
Uanset hvor meget vi mennesker stræber efter at klare os selv i enhver livssituation, kan vi ikke ændre ved det vilkår, at vi er afhængige af hinanden. Særligt i de perioder af vores liv hvor vi rammes af sundhedsmæssige udfordringer.
Hos Private Nurse er en af vores grundanskuelser det,- at alle mennesker har lige stor betydning. Med eller uden demens.
At støtte en familie der lever med demens som en del af deres hverdag, -i eget hjem,- forudsætter tillid. Og ikke mindst, at vi sætter os i vores demensramte klients sted. Vi mener at det at kunne sætte sig i et andet menneskes sted er udgangspunktet for at kunne yde professionel omsorg. Og vi tror på, at omsorg er den eneste vej til bedring og livsglæde for vores klienter.
At blive dement kan udfordre hele familien, og det kræver derfor dygtige og erfarne sygeplejersker til at yde omsorg, praktisk hjælp og pleje i hjemmet.
Hos Private Nurse ved vi af erfaring, at hvis vores fokus ligger på, at styrke og understøtte det demensramte menneskes eksisterende færdigheder, vil vi på denne måde stimulere dets sanser som igen skaber ro,- For hele familien.
Hos Private Nurse tror vi på, at omsorg, nærvær og fysisk aktivitet fra erfarne sygeplejersker til mennesker med demens, øger livskaliteten og glæden ved livet.
Vi tror på, at omsorg er den bedste medicin.
Når omsorg er den bedste medicin
Hos Private Nurse læner vi os op af Dagmarsminde modellen og ved at det er altafgørende, at vores sygeplejersker konstant tænker kreativt når de støtter et dementramt menneske i af få en bedre og mere meningsfuld hverdag.
Vi ved, at vejen dertil er belagt med fysisk træning, mentaltræning, tålmodighed, faste rammer, gentagelser og rutiner. Herunder en stimulerende tilgang, der kan motivere den dementramte til at udføre praktiske hverdagsopgaver. Og der findes altid ægte opgaver, som har en reel betydning for et menneske med demens.
Vores sygeplejersker har en omsorgsfuld og nærværende tilgang, og undersøger hele tiden hvad de kan gøre bedre, så vores klienter med demens bliver endnu mere tilfredse med livet, får større selvtillid, kan flere ting selv og opnår en følelse af livskvalitet.
Private Nurse yder omsorg og støtter vores patienter på deres vej til et bedre liv, uanset om det er i forbindelse med terminalpleje, barselspleje eller ved privat rejseledsagelse.
På et af Danmarks bedste plejehjem har de særdeles gode erfaringer med at trappe deres demensramte ud af den ordinerede, beroligende og antipsykotiske medicin. Dette fordi det mange steder, mere er blevet en rutine end et reelt dokumenteret behov at klienten indtager al denne medicin.
Beroligende medicin har den effekt, at man bliver ligeglad med alt. Livet bliver meningsløst og mange oplever at deres dementramte familiemedlem bliver forvirret, aggressiv, frustreret og urolig. Dette bevirker ofte at der ordineres antipsykotiske midler der har bivirkninger som forstyrrelser i bevægeapparatet og svimmelhed til følge. Hertil lidt sovemedicin som gør at den demensramte sover om dagen og er vågen om natten. Medicinering i kombination med mangel på meningsfulde aktiviteter forstyrrer døgnrytmen.
Uden medicinering oplever mange at deres demensramte familiemedlem bliver “sig selv” igen med alle de naturlige reaktioner, som følger med denne tilstand.
Der opstår sammenhæng i deres oplevelser, hvilket skaber grundlag for, at vi som fagpersonale kan hjælpe patienten med at udvikle sig og genvinde færdigheder.
Med en såkaldt afmedicinering kommer appetitten tilbage,- på livet og på maden. Nu kan sygeplejersken skærpe alle den demensramtes sanser med velduftende og behagelig pleje.
Fælles morgenbord og madlavning der skærper alle sanser.
Aktiviteter i løbet af dagen, som passer til det liv den dementramte har levet indtil nu. Bevægelse, gymnastik, ordlege, træning med tal, gåture, oplæsning og samtaler.
Den raske ægtefælle får sin hustru/mand tilbage og sammen mærker de, når omsorg er den bedste medicin.
Hverdagen for et menneske med demens
Hvilken glæde det er, at starte en rolig morgen med behagelig personlig sygepleje efterfulgt af et velduftende og nydækket morgenbord.
Dagene fylder vi med meningsfulde og ægte aktiviteter, som passer til det liv den demensramte har levet indtil nu. Vi køre måske på en lille tur inden frokost og finder et hyggeligt sted i naturen hvor vi kan mærke den friske luft og dufte livet omkring Os.
Senere på dagen tilberedes frokosten sammen og det skærper alle sanser og giver lyst til at spise. Vi læser og ser på billeder og sammen forsøger vi at genopfriske gamle minder og sanse det genkendelige i alt det nye dagen bringer.
Træning, samtale, pleje og madlavning
Meningsfulde og ægte aktiviteter
Se vores referencer
© 2021 Private Nurse ApS | Lottenborgvej 24, 2800 Kgs Lyngby | CVR DK42468983
Tel: +45 31 580 140 (fungerer også som vagttelefon) | Skriv en mail | Webdesign: ICR-Design ApS