Ved akut opstået sygdom kan døgnpleje være nødvendigt for en periode, såfremt klienten ønsker at forblive i eget hjem.
Private Nurse stiller i disse situationer omsorgsfulde og dedikerede sygeplejersker til rådighed. Sammen skræddersyr vi et trygt og nærværende døgnplejeforløb, som tager udgangspunkt i dine ønsker og behov.
Døgnpleje af velkendte ansigter
I forbindelse med døgnplejeforløb sammensætter vi altid et team faste sygeplejersker. Disse er udvalgt med største omhu og lever op til vores høje standarder – fagligt såvel som menneskeligt.
Dette er for sikre kontinuitet og tryghed for dig i dit eget hjem.
Som ældre kan man have brug for hjælp i hverdagen til både praktiske gøremål og generel støtte. Vores sygeplejersker kan hjælpe med personlig pleje, medicinhåndtering og anden praktisk hjælp.
Vores sygeplejersker sørger også for at yde social støtte og sætter sig ind i dine livsvilkår. Vi bestræber os på at skabe tryghed i din hverdag, og at du føler dig mødt og set.
Vi kan også assistere dig i forbindelse med læge- og hospitalsbesøg, ligesom vi kan agere støtte ved sociale aktiviteter som museumsbesøg eller andre arrangementer. Hvis du vil ud at rejse, og ønsker støtte hertil, tilbyder vi også rejseledsagelse, hvor vi hjælper i det omfang, du ønsker.
Vores værdier
Private Nurse tilpasser plejeforløb til dine unikke behov. Vi leverer sygeplejefaglige ydelser med udspring i et godt arbejdsmiljø og vores værdier – disse er:
Ro
Medfølelse
Æstetik & åndelig omsorg.
Æstetikken i ældreplejen
Hos Private Nurse arbejder vi med omgivelser om stemninger omkring vores klienter. Det gør, fordi vi tror på, at vi kan stemme sindet af med de lyde, dufte og farver, som vi mener, påvirker et menneskes velbefindende.
Vi forsøger ad denne vej at skabe et fundament for følelser som velvære og balance.
Nogle klienter er så syge, at de er afhængige af, at andre skaber denne behagelige, rolige og helende atmosfære omkring dem.
Hos Private Nurse kalder vi dette fænomen at arbejde med æstetikken i sygeplejen.
Vi har fået pæne ord med på vejen
“Kære PrivateNurse og hele teamet,
Mange tak for at træde til i en akut og meget kritisk situation for min mor og for hele vores familie. Jeres professionalisme og pleje/omsogn var fantastisk og meget kompetent.
De varmeste anbefalinger herfra.”
– Frederik –
“I forbindelse med forskellige, svære komplikationer, efter min mor blev hofteopereret, fik vi tilknyttet Johanne som privat sygeplerske. Johanne fik styr på den omfattende medicinering og ikke mindst smertelindring, og min mor fik tillid til Johanne allerede efter første besøg. Den professionelle hjælp som Johanne har ydet, hendes omsorg og generelle sympatiske væsen har betydet rigtig meget for min mor og resten af familien, i en vanskelig tid. Tusind tak for dig, Johanne.”
– Marc –
“Efter vores fars død var det svært for vores mor at være meget alene, og vi kunne ikke selv dække besøg hos hende hver dag. Derfor var det en god støtte at Private Nurse med meget kort varsel kunne hjælpe med 2-3 ugentlige besøg hos vores mor i et par måneder.
Hyggelige besøg med snak og små gåture var med til gradvist at hjælpe hende videre i den første svære tid”.
– Gitte, datter til klient i Holte –
“Vi, min søster og jeg, fik akut brug for ekstra hænder til vores forældre på plejecenter ifbm at vores 83-årige mor blev alvorligt syg. Efter en meget kritisk uge på hospitalet, hvor vi var sikre på, at vi ville miste hende, blev hun sendt retur til plejecentret, hvor forholdende på ingen måde var optimale for en tæt på terminal patient, der samtidig bor sammen med sin demente ægtefælle. Vi så os nødsaget til at hente ekstra hjælp til pleje og omsorg og valgte Private Nurse. Deres indsats var guld værd...
De 2 sygeplejersker der nøje blev udvalgt til at tage sig af dem, gjorde en uvurderlig forskel. Satte ind på kritiske områder i pleje, stabilisering og rehabilitering, effektivt og omsorgsfuldt i professionelt og respektfuldt samarbejde med det faste personale på plejecentret.
Det gjorde både vores forældre og de pårørende helt anderledes trygge, i en periode hvor vi ikke vidste hvad vej det ville gå og hvor egne kræfter, overskud og tid ikke slog til.
Fleksibilitet, beredvillighed, opfindsomhed og det ægte engagement var helt afgørende faktorer og har medvirket til at vores mors kritiske tilstand vendte. Hun kom ud af sengen, og går nu rundt som før hun blev syg, med nyt mod på livet. Så på vegne af hele familien, en stor tak til Private Nurse for deres afgørende indsats.”
– Heidi, datter til klient i Holte –
Vil du i kontakt med os?
Ring eller skriv til os, så vender vi hurtigst muligt tilbage til dig, og gør alt hvad vi kan for at hjælpe.